topbar.asp familien Hæ's hjemmeside
 

Velkommen til familien Hæ's  hjemmeside

menu.asp familien Hæ's hjemmeside
tr>
       FORSIDE
      INFORMATION
      REVOLINK
      KONTAKT
      BUKKEJAGT
      OZ9RH
      EDR RADIO
      ICOM IC-7400
      FISKERI
      DOKUMENTER
      JAGT
      KALENDER
      BILLEDER
      FERIEBILLEDER
      SIDSTE NYT
      JAGTHUNDEN
      MEKANIKER
      ADMIN.
      PC SIKKERHED
      FIBERNET
      LINK

28-01-2022
19 online !

Jagt


 


Jagt ammunition fra Hornady Manufacturing

 

Polen 2007 med Remodex jagtrejser

Se flere billeder fra drivjagt i Polen klik på ovenstående billede

Se flere billeder fra drivjagt i Polen klik på ovenstående billede

Se flere billeder fra drivjagt i Polen klik på ovenstående billede

Jagtrejse med Remodex Jagt på drivjagt til Polen 2007

Jeg blev venligst inviteret af Mogens Jensen på 3 dages drivjagt, hvor det er meningen at skulle dele en jagtplads med Mogens. Det vil sige at foruden, at jeg lufter min riffel, skulle jeg også være fotograf på turen. Billederne skal anvendes til Remodex jagt hjemmeside m.m.

Til den lejlighed her, har jeg været ude at købe mig en kraftig bærbar Computer for at have mulighed for at tømme mit memorykort og redigere billeder i Adobe Photoshop CS3 og Adobe Photoshop Lightroom. Der er afrejse med bus til Polen kl. 22.00 fra et opsamlingssted i Midtjylland. Det går let med at få pakket bussen. Jeg får hilst på en masse nye forventningsfulde jægere, deriblandt et par ansigter, der er bekendte. Stemningen er høj i bussen og forplejningen er helt i topklasse. Der serveres sandwich, kaffe og kage og en lille en til halsen. Bagermesteren har taget en del lækkerier med, til den søde tand og det er bare rent guf. Undervejs bliver der vist flere gode jagtfilm, der yderligere er med til at sætte forventningen op til, hvad der skal ske de næste 3 dage. 

Der bliver holdt rigeligt med pauser undervejs, så man kan få stukket benene og andre gøremål.

Under turen får jeg talt med flere jægere og det viser sig, at der er flere jægere, som der år efter år benytter sig af Remodex jagt. Mange af dem har bestil jagtrejsen i rigtig god tid og er også i gang med at forberede sig på at skulle bestille deres bukkejagt igen, til år 2008.

Da vi kommer til grænsen viser det sig, at der er en lidt uheldig jæger der desværre har glemt sit pas men har husket sit våbenpas. Efter en kort ventetid får han udstedt et nød-pas og vi kan komme videre mod Polen. Inden vi er ankommet, er vi blevet opdelt i 2 hold af 14 personer, hvor det ene hold skal sættes af, først i jagtreviret (OHZ MANOWO 8000 hektar). Området oser af jagt, der er en dertil indrettet skydebane, et frysehus til vildtet og en stor bolig til indkvartering inkl. en jagtstue til de nyankomne jægere.


Efter få kilometers ekstra kørsel er vi ved at være fremme ved det andet sted jagtreviret (JELEN KOZALIN 12000 hektar). Efter at vi får tømt bussen for de sidste ejendele og folk får anvist deres værelser bliver der dækket op til et overdådigt aftensmåltid. Det viser sig, at jeg ikke skal indlogeres sammen med de andre fra holdet, da der er arrangeret overnatning hos et privat ældre Polsk ægtepar få minutters gang fra Jagtstuen. Senere på aftenen bliver der afholdt et jagtmøde, hvor den Polske jagtleder er til stede, sammen med en sød nydelig dame, der er tolk. Her bliver der trukket lod om pladserne efter et nummer system og hvor vi får en orientering om, hvad der skal ske næste dag. Der bliver oprettet en hjortepulje for dem, der gerne vil skyde hjort. Hvilket er med til at give en god rabat i sidste ende.


Kl. 06.00 er der morgenmad og kl. 06.30 er der morgensamling, hvor vi bliver mødt af et pænt antal Polske drivere. Efter en kort orientering er der afgang i diverse biler mod skoven. Da jeg som sagt skal dele pladsen med Mogens, får jeg tilbudet om at skulle skyde først.
Den første såt ude i skoven består af nogle høje bakker, hvor man har en rigtig god oversigt ind mod skoven. Mogens anbefaler at vi flytter os ca. 15 meter til venstre så vi har direkte kontakt med den veksel inde fra skoven og ud i bakkerne hvor vi står. Der er et væld af spor efter råvildt kronvildt og grise m.m.

Drevet er nu gået i gang og lige forinden, har jeg fået et par gode venlige råd. Det varede ikke længe før der er en del vildt i området og der bliver også leveret vildt i denne såt. Efter der er blæst af, er der lejlighed for, at jeg kan få skudt et par billeder, imens der bliver omrokeret til nye pladser til bilerne. Hver enkelt jæger har et fortløbende nummersystem og på hver bil er der angivet et nummer således, at man ved hvilken bil man skal med næste gang. I et af drevene bliver der leveret en rigtig flot hind samt en stor han ræv og en rå. Sidst på eftermiddagen, får jeg selv en post, hvor jeg er alene med en venstre sidepost.


På denne post får jeg nu mit livs største chok. Vi er lige blevet sat af og drevet er ikke gået i gang endnu. Jeg har lige hilst pænt på min venstre sidepost, har lige fået sat mig på jagtstolen og er klar. Der en skøn stemning af naturens lyde og samtidig en form for stille ro. Pludselig og total uventet kommer der et kæmpe brag, lige over mit hoved, så højt, at min første tanke var, at det måtte være et lyn. Men braget var meget større end et lyn, der er helt tæt på. Jeg bliver noget chokeret og uforstående over for hvad det var. Var jeg ikke lige blevet klippet korthåret inden afrejsen, så var jeg nok korthåret nu på stedet. Det viste sig, at det formodentligt var en F16-jager, der havde lukket op for sin efterbrænder. Da chokket havde fortaget sig noget, skulle jeg ligesom forsøge at være lidt morsom. Jeg henvendte mig til min venstre sidepost lidt råbende og sagde til ham, at hvis han syndes at jeg skød med for store patroner, havde jeg da nogle mindre med til riflen. Jeg tror ikke rigtigt, at han hørte hvad jeg sagde til ham. For hans svar tilbage til mig var en forespørgsel om det var mig der havde skudt. Drevet er gået i gang nu, jeg kan høre hundene inde i skoven lang væk. Jeg har på min højreside en skovsti og fremafrettet en lille lysning i skoven. Efter der var gået 4-5 minutter ser jeg noget brunt fise rund i skovbunden inde mellem træerne på vej over mod mig. Min første tanke var: ”det er sku nok en halvstor brun hund”.

Men efter at have studeret den lidt nøjere, kan jeg godt se, at der er ikke meget hund over den og så er det, at det går op for mig, at det her er sku en gris. Jeg får riflen op og forsøger at få hold på den inde imellem træerne. Hver gang jeg skal til at slippe kuglen, er der et træ i vejen og jeg venter til den passere næste træ Jeg holder på trynen, da jeg slipper kuglen, hvilket ikke var særlig smart jeg skulle have holdt direkte på bladet i stede for. Resultatet var, at jeg desværre fik klippet venstre forben. Grisen løber ind i tæt underskov igen. Ca.1-2 minut efter, ser jeg en gris, der gå over skovvejen ca. 200 meter henne og jeg tror at det er den samme gris. Da drevet er overstået må jeg stå til regnskab overfor den Polske jagtleder. Det viser sig, at driverne havde fundet schweiss efter min anskydning lige i skovkanten. Der bliver sat en eftersøgning i gang og jeg kan først ikke forstå, at de ikke går over vejen og søger efter grisen i den retning, hvor jeg så den løbe hen. Men det var jo ikke samme gris fandt jeg så ud af. Efter ca.10 minutter med en meget dårlig smag i munden, kommer der heldigvis en løsning på mit problem. Det viste sig, at samme gris som jeg havde skudt til, var lige efter blevet taget af en hund længere inde i skoven. Hunden hang fast i grisens bagpart og driveren havde fat i ørene på grisen, som han havde mellem benene. Han får kontakt til en af skytterne og slipper så grisen der bliver affanget med riflen.

Det var min første F16 jagergris og forhåbentlig også den sidste under de lidt uheldige forhold.
Jeg fik lært, at på kortere afstand, skal jeg bare holde lige på.
Næste dag står fotografering på programmet hele dagen. Jeg bliver kørt over til det andet jagthold meget tidligt på morgenen og det er bælg mørkt. Meningen er, at jeg skal med hver enkelt skytte på post for at se, om det er muligt at få nogle billede af selve drivjagten. Jeg finder hurtigt ud af, at det ikke er så lige til, som ønsket.

For det første, er der som sædvanlig ikke meget lys i skoven, hvilket umuliggør at tage billeder i hurtig bevægelse. Og af hensyn til en enkelt skytte, som jo har betalt for sin post finder jeg ud af en ordning som går ud på, at jeg sætter mig ned på min jagtstol, efter aftale, lige bag ved skytten. Der bliver jeg siddende uanset hvad der sker. På den måde har han det bedste udsyn og han skal ikke tænke så meget på mig og jeg forholder mig i ro og tager ingen billeder, der kan forstyrre selve jagten. Jeg aftalte også med skytten, at hvis jeg ser noget vildt til højre når han sidder og ser til venstre får han et lille prik på højre skulder. I nogen situationer vælger jeg også at sætte mig ned i skovbunden på min flade bagdel. I den forbindelse skal jeg venligst takke den enkelte skytte for, at jeg måtte side med på hans post. Navnlig èn af skytterne gjorde et rigtig godt indtryk, selvom at der var mange, der var rigtig godt skydende.
Der kommer en rå inde i skoven, med det jeg vil kalde rigtig god ekspresfart, afstanden var ca. 90-100 meter. Skytten følger råen over en længere strækning mod venstre og lige da den er passeret en asfalteret vej og er ca. 5 meter inde skoven slipper han kuglen. Råen forsætter ca. 30 meter efter skuddet, skytten er klar igen. Så står råen stille, hvorefter det forsvinder ud af synsfeltet. Da drevet er over og vi skal over og se efter råen, er skytten klar igen med riflen, men det er ikke nødvendigt, han finder selv råen, hvor den gik ned. Ved nærmere eftersyn, sidder der et skud, helt perfekt på bladet. Jeg syntes det var rigtig flot skydning.
 
Dagen går med mange spændende oplevelser. Der bliver set en hel del vildt og også leveret en hjort og en del grise m.m. I skoven til frokost, bliver der serveret dejlig varm suppe med tilbehør og der er en rigtig god stemning.

Den tredje jagtdag, er jeg så heldig at jeg får en fuld jagtplads og kan koncentrere mig lidt om at få luftet riflen. Over middag får jeg så en post, som sidste mand i skyttekæden. Jeg har en venstre sidepost med den Polske jagtfører, der holder i en lille 4X4 lidt bag ved mig. Jeg får igen hilst på min venstre sidepost og foran mig, har jeg nu et stort stykke skovområde jeg skal holde øje med. Lidt efter får jeg øje på noget der ligesom bevæger sig lidt op og ned, ca. 250 meter inde i skoven, hvor der er mørkt inde imellem træerne. Jeg har på intet tidspunkt riflen oppe i anslag. Men jeg undrer mig stadig over, hvad det er. Indtil jeg pludselig kan se et orange hattebånd. Det viste sig, at der skråt over til venstre ca. kl. 10, er en skytte der skiftevis rejser sig og sætter sig op fra sin jagtstol. Jeg bliver sådan lidt klam over situation, da jeg ikke vidste, at der var en skytte der.

Kort tid efter, er der en del larm i skoven og på min venstre side kommer 4-6 grise ud over sporet og jeg når ikke at få en skudchance grundet min placering. Lidt efter igen, kan jeg se, at der er et lidt større vogntog på vej, bestående at en flok grise på ca. 15-18 stk. som kommer fra min venstre side ca. 200 meter inde i skoven og passerer mig, uden at jeg får afgivet et skud. Den Polske jagtfører er nu steget ud af bilen, han gør mig opmærksom på en gris, der kommer løbende, jeg ikke havde set ude på ca. 80-90 meter. Jeg får riflen op og tænker i det samme, at nu er det slut med at holde på trynen eller andre mærkværdige steder, så jeg holder direkte lige på bladet og slipper kuglen. Grisen sætter sig prompte, synligt ramt, med bagenden vendt mod mig. Der er lidt mørkt inde i skoven. Min tanke går tilbage til min første gris, hvor det ikke gik så godt, så jeg beslutter mig for at repetere og afgive yderligere to skud, da jeg ikke ønsker at den forlader stedet. Jeg kan se at mine 2 ekstra hurtige skud får grisen til at trille helt omkuld. Drevet er nu over og den polske jagtfører er på vej over mod grisen, da jeg kalder ham tilbage, forinden har jeg lige hevet en 20 Euro op af pungen og folder den sammen i hånden og giver han et håndtryk og takker ham mange gange for situationen. Da vi kommer over til grisen er der ankommet flere driver og der er en lidt smilende stemning fra deres side. Det der er sket er, at min første kugle sider helt perfekt på bladet og der er fuldt gennemskud. Men kuglen har ikke ekspanderet og udgangsholdet passer med, at jeg kan stikke en pegefinger i udgangshullet. Men de to andre skud sidder lige i grisens bagdel, hvilket ikke lige frem ikke er noget helt kønt syn. På første- og tredjedagen var der flere skud chancer for mit vedkommende som jeg ikke fik udnyttet grundet min manglende erfaring, med at skyde til hurtigt løbende vildt. Det kan godt være, at jeg i den forbindelse, satte for store begrænsninger over for mig selv. Jeg ønsker ikke at forsøge at skyde til noget, hvor jeg ikke er sikker på at kunne sætte en tilfredsstillende kugle.


Om aftenen bliver der afholdt vildparade og det begynder at regne fælt, selvom jeg har tørret optikken af flere gange på kameraet, har jeg en del problemer med billederne. Det er også så mørkt, at det ikke altid er muligt at få kameraet til at stille skarpt med autofokus.
Næste morgen går det hjemad med bussen igen, forinden har jeg lige lagt en rigtig pæn skilling til mit polske værtspar, selvom der var betalt for mit ophold. Det var rigtige søde mennesker. Manden i huset stod for jagt på svin om natten, hvor der var flere, der var ude og prøve lykken.
Jeg glæder mig til sommer, hvor jeg håber det bliver muligt at komme tilbage til Polen for at tage nogle billede af bukkejagten under bedre lysforhold.

Bukkejagt 2007

Vi har i dag den 6-5-2007 fået klargjort vores skydestiger på jagten. Så må vi håbe at Emil er heldig at få en sin første buk i år. Se flere billeder klik på ovenstående billede
 
Jeg er medlem af to jagtforeninger i Midtjylland, hvor jeg sidder i bestyrelsen i den ene jagtforening.
Jeg har haft jagttegn og riffeltilladelse i over 20 år. Er i besiddelse af et lille jagtrevir på ca. 65 tønder land, som besøges sammen med mine to sønner og min 2 ruhårede hønsehunde. Der foruden deltager jeg i foreningernes fællesjagter, når det er muligt. I sommeren 2004 har jeg opdrættet en mindre flok af fasaner samt agerhøns til brug for udsætning. Dette arbejde finder jeg en stor glæde ved og ønsker at gentage det i det nye år. På generalforsamlingen 2005 var vi så heldige at vinde 3 bukkejagter ved lodtrækningen so vi håber at vi få en god bukkejagt 2006.
Lasse Hæ fik sit jagttegn i april 2004 og skød sin første buk med riffel samme år
Emil Hæ fik sit jagttegn i april 2006 og har bestået riffelprøven. Han har været bukkejagt et par gange uden at være heldig.
 

Bukkejagt 2006 Forrygende start på 2006

Emil  har skudt med kaliber 30-06 siden 2003

 

        

 

 

bund.asp familien Hæ hjemmeside