Jagtrejse med Remodex Jagt på drivjagt
til Polen 2007
Jeg blev venligst inviteret af Mogens
Jensen på 3 dages drivjagt, hvor det er
meningen at skulle dele en jagtplads med
Mogens. Det vil sige at foruden, at jeg
lufter min riffel, skulle jeg også være
fotograf på turen. Billederne skal
anvendes til Remodex jagt hjemmeside
m.m.
Til den lejlighed her, har jeg været ude
at købe mig en kraftig bærbar Computer
for at have mulighed for at tømme mit
memorykort og redigere billeder i Adobe
Photoshop CS3 og Adobe Photoshop
Lightroom. Der er afrejse med bus til
Polen kl. 22.00 fra et opsamlingssted i
Midtjylland. Det går let med at få
pakket bussen. Jeg får hilst på en masse
nye forventningsfulde jægere, deriblandt
et par ansigter, der er bekendte.
Stemningen er høj i bussen og
forplejningen er helt i topklasse. Der
serveres sandwich, kaffe og kage og en
lille en til halsen. Bagermesteren har
taget en del lækkerier med, til den søde
tand og det er bare rent guf. Undervejs
bliver der vist flere gode jagtfilm, der
yderligere er med til at sætte
forventningen op til, hvad der skal ske
de næste 3 dage.
Der bliver holdt rigeligt med pauser
undervejs, så man kan få stukket benene
og andre gøremål.
Under turen får jeg talt med flere
jægere og det viser sig, at der er flere
jægere, som der år efter år benytter sig
af Remodex jagt. Mange af dem har bestil
jagtrejsen i rigtig god tid og er også i
gang med at forberede sig på at skulle
bestille deres bukkejagt igen, til år
2008.
Da vi kommer til grænsen viser det sig,
at der er en lidt uheldig jæger der
desværre har glemt sit pas men har
husket sit våbenpas. Efter en kort
ventetid får han udstedt et nød-pas og
vi kan komme videre mod Polen. Inden vi
er ankommet, er vi blevet opdelt i 2
hold af 14 personer, hvor det ene hold
skal sættes af, først i jagtreviret (OHZ
MANOWO 8000 hektar). Området oser af
jagt, der er en dertil indrettet
skydebane, et frysehus til vildtet og en
stor bolig til indkvartering inkl. en
jagtstue til de nyankomne jægere.
Efter få kilometers ekstra kørsel er vi
ved at være fremme ved det andet sted
jagtreviret (JELEN KOZALIN 12000
hektar). Efter at vi får tømt bussen for
de sidste ejendele og folk får anvist
deres værelser bliver der dækket op til
et overdådigt aftensmåltid. Det viser
sig, at jeg ikke skal indlogeres sammen
med de andre fra holdet, da der er
arrangeret overnatning hos et privat
ældre Polsk ægtepar få minutters gang
fra Jagtstuen. Senere på aftenen bliver
der afholdt et jagtmøde, hvor den Polske
jagtleder er til stede, sammen med en
sød nydelig dame, der er tolk. Her
bliver der trukket lod om pladserne
efter et nummer system og hvor vi får en
orientering om, hvad der skal ske næste
dag. Der bliver oprettet en hjortepulje
for dem, der gerne vil skyde hjort.
Hvilket er med til at give en god rabat
i sidste ende.
Kl. 06.00 er der morgenmad og kl. 06.30
er der morgensamling, hvor vi bliver
mødt af et pænt antal Polske drivere.
Efter en kort orientering er der afgang
i diverse biler mod skoven. Da jeg som
sagt skal dele pladsen med Mogens, får
jeg tilbudet om at skulle skyde først.
Den første såt ude i skoven består af
nogle høje bakker, hvor man har en
rigtig god oversigt ind mod skoven.
Mogens anbefaler at vi flytter os ca. 15
meter til venstre så vi har direkte
kontakt med den veksel inde fra skoven
og ud i bakkerne hvor vi står. Der er et
væld af spor efter råvildt kronvildt og
grise m.m.
Drevet er nu gået i gang og lige
forinden, har jeg fået et par gode
venlige råd. Det varede ikke længe før
der er en del vildt i området og der
bliver også leveret vildt i denne såt.
Efter der er blæst af, er der lejlighed
for, at jeg kan få skudt et par
billeder, imens der bliver omrokeret til
nye pladser til bilerne. Hver enkelt
jæger har et fortløbende nummersystem og
på hver bil er der angivet et nummer
således, at man ved hvilken bil man skal
med næste gang. I et af drevene bliver
der leveret en rigtig flot hind samt en
stor han ræv og en rå. Sidst på
eftermiddagen, får jeg selv en post,
hvor jeg er alene med en venstre
sidepost.
På denne post får jeg nu mit livs
største chok. Vi er lige blevet sat af
og drevet er ikke gået i gang endnu. Jeg
har lige hilst pænt på min venstre
sidepost, har lige fået sat mig på
jagtstolen og er klar. Der en skøn
stemning af naturens lyde og samtidig en
form for stille ro. Pludselig og total
uventet kommer der et kæmpe brag, lige
over mit hoved, så højt, at min første
tanke var, at det måtte være et lyn. Men
braget var meget større end et lyn, der
er helt tæt på. Jeg bliver noget
chokeret og uforstående over for hvad
det var. Var jeg ikke lige blevet
klippet korthåret inden afrejsen, så var
jeg nok korthåret nu på stedet. Det
viste sig, at det formodentligt var en
F16-jager, der havde lukket op for sin
efterbrænder. Da chokket havde fortaget
sig noget, skulle jeg ligesom forsøge at
være lidt morsom. Jeg henvendte mig til
min venstre sidepost lidt råbende og
sagde til ham, at hvis han syndes at jeg
skød med for store patroner, havde jeg
da nogle mindre med til riflen. Jeg tror
ikke rigtigt, at han hørte hvad jeg
sagde til ham. For hans svar tilbage til
mig var en forespørgsel om det var mig
der havde skudt. Drevet er gået i gang
nu, jeg kan høre hundene inde i skoven
lang væk. Jeg har på min højreside en
skovsti og fremafrettet en lille lysning
i skoven. Efter der var gået 4-5
minutter ser jeg noget brunt fise rund i
skovbunden inde mellem træerne på vej
over mod mig. Min første tanke var: ”det
er sku nok en halvstor brun hund”.
Men efter at have studeret den lidt
nøjere, kan jeg godt se, at der er ikke
meget hund over den og så er det, at det
går op for mig, at det her er sku en
gris. Jeg får riflen op og forsøger at
få hold på den inde imellem træerne.
Hver gang jeg skal til at slippe kuglen,
er der et træ i vejen og jeg venter til
den passere næste træ Jeg holder på
trynen, da jeg slipper kuglen, hvilket
ikke var særlig smart jeg skulle have
holdt direkte på bladet i stede for.
Resultatet var, at jeg desværre fik
klippet venstre forben. Grisen løber ind
i tæt underskov igen. Ca.1-2 minut
efter, ser jeg en gris, der gå over
skovvejen ca. 200 meter henne og jeg
tror at det er den samme gris. Da drevet
er overstået må jeg stå til regnskab
overfor den Polske jagtleder. Det viser
sig, at driverne havde fundet
schweiss
efter min anskydning lige i skovkanten.
Der bliver sat en eftersøgning i gang og
jeg kan først ikke forstå, at de ikke
går over vejen og søger efter grisen i
den retning, hvor jeg så den løbe hen.
Men det var jo ikke samme gris fandt jeg
så ud af. Efter ca.10 minutter med en
meget dårlig smag i munden, kommer der
heldigvis en løsning på mit problem. Det
viste sig, at samme gris som jeg havde
skudt til, var lige efter blevet taget
af en hund længere inde i skoven. Hunden
hang fast i grisens bagpart og driveren
havde fat i ørene på grisen, som han
havde mellem benene. Han får kontakt til
en af skytterne og slipper så grisen der
bliver affanget med riflen.
Det var min første F16 jagergris og
forhåbentlig også den sidste under de
lidt uheldige forhold.
Jeg fik lært, at på kortere afstand,
skal jeg bare holde lige på.
Næste dag står fotografering på
programmet hele dagen. Jeg bliver kørt
over til det andet jagthold meget
tidligt på morgenen og det er bælg
mørkt. Meningen er, at jeg skal med hver
enkelt skytte på post for at se, om det
er muligt at få nogle billede af selve
drivjagten. Jeg finder hurtigt ud af, at
det ikke er så lige til, som ønsket.
For det første, er der som sædvanlig
ikke meget lys i skoven, hvilket
umuliggør at tage billeder i hurtig
bevægelse. Og af hensyn til en enkelt
skytte, som jo har betalt for sin post
finder jeg ud af en ordning som går ud
på, at jeg sætter mig ned på min
jagtstol, efter aftale, lige bag ved
skytten. Der bliver jeg siddende uanset
hvad der sker. På den måde har han det
bedste udsyn og han skal ikke tænke så
meget på mig og jeg forholder mig i ro
og tager ingen billeder, der kan
forstyrre selve jagten. Jeg aftalte også
med skytten, at hvis jeg ser noget vildt
til højre når han sidder og ser til
venstre får han et lille prik på højre
skulder. I nogen situationer vælger jeg
også at sætte mig ned i skovbunden på
min flade bagdel. I den forbindelse skal
jeg venligst takke den enkelte skytte
for, at jeg måtte side med på hans post.
Navnlig èn af skytterne gjorde et rigtig
godt indtryk, selvom at der var mange,
der var rigtig godt skydende.
Der kommer en rå inde i skoven, med det
jeg vil kalde rigtig god ekspresfart,
afstanden var ca. 90-100 meter. Skytten
følger råen over en længere strækning
mod venstre og lige da den er passeret
en asfalteret vej og er ca. 5 meter inde
skoven slipper han kuglen. Råen
forsætter ca. 30 meter efter skuddet,
skytten er klar igen. Så står råen
stille, hvorefter det forsvinder ud af
synsfeltet. Da drevet er over og vi skal
over og se efter råen, er skytten klar
igen med riflen, men det er ikke
nødvendigt, han finder selv råen, hvor
den gik ned. Ved nærmere eftersyn,
sidder der et skud, helt perfekt på
bladet. Jeg syntes det var rigtig flot
skydning.
Dagen går med mange spændende
oplevelser. Der bliver set en hel del
vildt og også leveret en hjort og en del
grise m.m. I skoven til frokost, bliver
der serveret dejlig varm suppe med
tilbehør og der er en rigtig god
stemning.
Den tredje jagtdag, er jeg så heldig at
jeg får en fuld jagtplads og kan
koncentrere mig lidt om at få luftet
riflen. Over middag får jeg så en post,
som sidste mand i skyttekæden. Jeg har
en venstre sidepost med den Polske
jagtfører, der holder i en lille 4X4
lidt bag ved mig. Jeg får igen hilst på
min venstre sidepost og foran mig, har
jeg nu et stort stykke skovområde jeg
skal holde øje med. Lidt efter får jeg
øje på noget der ligesom bevæger sig
lidt op og ned, ca. 250 meter inde i
skoven, hvor der er mørkt inde imellem
træerne. Jeg har på intet tidspunkt
riflen oppe i anslag. Men jeg undrer mig
stadig over, hvad det er. Indtil jeg
pludselig kan se et orange hattebånd.
Det viste sig, at der skråt over til
venstre ca. kl. 10, er en skytte der
skiftevis rejser sig og sætter sig op
fra sin jagtstol. Jeg bliver sådan lidt
klam over situation, da jeg ikke vidste,
at der var en skytte der.
Kort tid efter, er der en del larm i
skoven og på min venstre side kommer 4-6
grise ud over sporet og jeg når ikke at
få en skudchance grundet min placering.
Lidt efter igen, kan jeg se, at der er
et lidt større vogntog på vej, bestående
at en flok grise på ca. 15-18 stk. som
kommer fra min venstre side ca. 200
meter inde i skoven og passerer mig,
uden at jeg får afgivet et skud. Den
Polske jagtfører er nu steget ud af
bilen, han gør mig opmærksom på en gris,
der kommer løbende, jeg ikke havde set
ude på ca. 80-90 meter. Jeg får riflen
op og tænker i det samme, at nu er det
slut med at holde på trynen eller andre
mærkværdige steder, så jeg holder
direkte lige på bladet og slipper
kuglen. Grisen sætter sig prompte,
synligt ramt, med bagenden vendt mod
mig. Der er lidt mørkt inde i skoven.
Min tanke går tilbage til min første
gris, hvor det ikke gik så godt, så jeg
beslutter mig for at repetere og afgive
yderligere to skud, da jeg ikke ønsker
at den forlader stedet. Jeg kan se at
mine 2 ekstra hurtige skud får grisen
til at trille helt omkuld. Drevet er nu
over og den polske jagtfører er på vej
over mod grisen, da jeg kalder ham
tilbage, forinden har jeg lige hevet en
20 Euro op af pungen og folder den
sammen i hånden og giver han et håndtryk
og takker ham mange gange for
situationen. Da vi kommer over til
grisen er der ankommet flere driver og
der er en lidt smilende stemning fra
deres side. Det der er sket er, at min
første kugle sider helt perfekt på
bladet og der er fuldt gennemskud. Men
kuglen har ikke ekspanderet og
udgangsholdet passer med, at jeg kan
stikke en pegefinger i udgangshullet.
Men de to andre skud sidder lige i
grisens bagdel, hvilket ikke lige frem
ikke er noget helt kønt syn. På første-
og tredjedagen var der flere skud
chancer for mit vedkommende som jeg ikke
fik udnyttet grundet min manglende
erfaring, med at skyde til hurtigt
løbende vildt. Det kan godt være, at jeg
i den forbindelse, satte for store
begrænsninger over for mig selv. Jeg
ønsker ikke at forsøge at skyde til
noget, hvor jeg ikke er sikker på at
kunne sætte en tilfredsstillende kugle.
Om aftenen bliver der afholdt vildparade
og det begynder at regne fælt, selvom
jeg har tørret optikken af flere gange
på kameraet, har jeg en del problemer
med billederne. Det er også så mørkt, at
det ikke altid er muligt at få kameraet
til at stille skarpt med autofokus.
Næste morgen går det hjemad med bussen
igen, forinden har jeg lige lagt en
rigtig pæn skilling til mit polske
værtspar, selvom der var betalt for mit
ophold. Det var rigtige søde mennesker.
Manden i huset stod for jagt på svin om
natten, hvor der var flere, der var ude
og prøve lykken.
Jeg glæder mig til sommer, hvor jeg
håber det bliver muligt at komme tilbage
til Polen for at tage nogle billede af
bukkejagten under bedre lysforhold. |